Vi udfører flere former for hegnsklipning og hækklipning, alt afhængig af det ønskede resultat
Et godt tip er at kontakte Morfars Haveservice, når hække eller vilde hegn trænger til at blive klippet. Så bliver opgaven udført hurtigt, professionelt og med et flot resultat. Det er nemt for jer.
Det er også nemt at vælge den helt rigtige klippemetode, når du har os med på råd, for vi har forskellige klipperedskaber at vælge imellem, som giver hver deres gode resultat.
Vi har alt i maskiner, lige fra de små, der kan præcisionsklippe kirkegårdshække til de store brutale, der tonser igennem tykke, vildtvoksende hegn på landbrugsarealer.
Hækklipning
Har du mere hæk, end du selv kan overskue at klippe, er du velkommen til at kontakte Morfars Haveservice. Så er du også sikker på, at den bliver flot og lige og klippet på det rigtige tidspunkt på året.
Ta’ os med på råd og få valgt den rigtige klippemetode
Vores maskiner kan komme til alle steder – også når der kun er ganske lidt plads. De er desuden monteret med græsdæk, som beskytter underlaget, de kører på.
– Ring 22 72 36 83
Du sparer meget tid, besvær og ømme skuldre ved at lade os udføre din hækklipning. Og du er sikret helt rene linjer – både på hækken men også i vores aftale.
Du kan vælge, om vi også skal stå for oprydning, så samler vi hækaffaldet op og afleverer det på nærmeste genbrugsstation og giver dig en totalpris på opgaven
Trænger din hæk til udskiftning, hjælper vi dig gerne med at vælge en ny og plante den.
Vi klipper hvert år over 35 kilometer hæk, blandt andet på kirkegårde på Stevns, i boligforeninger i Faxe og på store sommerhusarealer flere steder på Sjælland.
Hegnsklipning
Vi bruger det helt tunge skyts til hegnsklipning. Flere og flere landmænd har da også opdaget fordelene ved at vores kraftfulde maskineri kan klippe og knuse selv meget tykke grene af de vilde hegn mellem deres markarealer.
Vores specialmaskineri med armklipper har en rækkevidde på op til seks meters højde.
Klippemaskinerne kan anvende både fingerklipper, hegnssav og slagleklipper, når vi udfører hegnsklipning, og hvis kunden ønsker det, knuser vi afskårne grene med en tykkelse på helt op til 10-12 cm.
Vores moderne maskiner kan udføre kvalitetsarbejde på et minimum af plads, helt ned til 220 cm.
Få et tilbud på hækklipning eller hegnsklipning på tlf. 22 72 36 83.